Anamnesen – sygehistorien.

 

Symptomernes type.

Man bør klarlægge hvilken symptomer patienten primært omfatter som et problem. Dette vil ofte være lokale eller regionale smerter, men det er også vigtigt at spørge ind til om der er symptomer fra andre områder af bevægeapparatet, evt. mere diffust. Andre hyppige symptomer er paræstesier eller dysæstesier, hævelsestendens, følelse af nedsat kraft eller nedsat bevægelighed herunder stivhed. I nogle tilfælde vil patienten klage over specifikke funktionstab uden nærmere at kunne definere dette. Smertens lokalisation skal præcist oplyses, idet de forskellige lidelser oftest giver smerter forskellige steder i regionen med karakteristisk smerteudstråling. Det skal opklares, om generne opstår i forbindelse med bestemte funktioner f.eks. brug af arm, ved gang eller bøjninger. Natlige smerter er et symptom ved mange lidelser. Angivelse af nedsat kraft skyldes ofte smerter men skal som udgangspunkt give mistanke om en seneskade elller neuropati. Ved neuropatier er der ofte paræstesier i nervens udbredelsesområde. Paræstesier ses dog også ofte ved muskelsmertetilstande. Med til en grundig anamnese hører også symptomer fra øvrige organsystemer, almensymptomer. 

 

Symptom intensitet

Man bør forsøge at få et kvantitativt udtryk for hvor mange gener patienten har. Er det kun lettere gener eller er han svært generet heraf. Dette vil være subjektivt og der er ingen generelt accepterede måder til at kvantitere symptomerne. Der kan f.eks. bruges 10 cm VAS skala eller ordinale skaler (let, moderat, svær) til at kvantitere smerterne. Det skal huskes at scoren vil være afhængigt hvilken instruktion der gives.

 

Ætiologi

Genetiske faktorer betyder noget for mange bevægeapparatsygdomme (f.eks. slidgigt i ryg og forskellige perifere led, inflammatoriske reumatiske sygdomme). Familiære dispositioner bør derfor også klarlægges.

 

Fysiske belastninger og traumer. Man bør afklare om symptomerne er opstået akut i forbindelse med et traume (fald, et tungt løft eller kraftige træk i armen). Det er vigtigt at få beskrevet traumemekanisme i detaljer, samt om der har været ledskred. En del smerte tilstande opstår i forbindelse med overbelastning (f.eks. mange idrætsrelaterede seneskader).

Arbejdsbetingede overbelastninger kan også forekomme. Man skal her være klar over, at mange oplever smerter i forskellige arbejdsbelastninger uden at der er nogen egentlig årsagssammenhæng til lidelsen. Hvis man f.eks. har dårlig ryg eller skulder af anden årsag vil man kunne opleve smerter ved gentagne tunge løft. Kravene for anerkendelse af arbejdsbetingede lidelser er beskrevet i erhvervssygdomsfortegnelsen.

 

Oftest opstår symptomer på en degenerativ bevægeapparats lidelse langsomt over dage/uger/måneder uden der kan påvises nogen specifik årsag hertil.

 

Forløbet over tid.

Man bør afklare hvordan symptomerne har udviklet sig med tiden. Er de blevet langsomt værre eller bedre? Derudover bør man afklare, hvilken form for behandling herunder medicin og træning der har været forsøgt tidligere og effekten heraf.

 

Psykiske og sociale forhold.

Det er vigtigt at spørge ind til patientens egne oplevelser, bekymringer og følelser i forbindelse med den aktuelle lidelse. Herunder kan man evt. spørge ind til patientens generelle hjemlige og arbejdsmæssige psykosociale situation herunder for evnen til at mestre at leve med symptomerne. Disse forhold vides ud fra epidemiologiske undersøgelser være af væsentlig betydning for forekomsten af især uspecifikke smertetilstande herunder muskelsmertesyndromer. Psykosociale aspekter bør uddybes i det omfang det vurderes relevant ud fra samtalen. Det er vigtigt at få afklaret om der er tale om en arbejdsskadesag eller verserende sag om sociale ydelser.

De psykiske og sociale forhold vides at betyde meget for prognosen for symptomerne (smerter, funktionsbegrænsninger).