Meget basal ultralydsfysiologi.

 

Ultralydsbilledet dannes ved at ultralydstransduceren sender ultralydsbølger ind i kroppens væv. De forskellige vævsstrukturer vil reflektere disse bølger i varierende omfang. Således vil vand stort set lade alle bølger gå igennem uden refleksion, knoglevæv vil reflektere alle bølger, andet væv et sted imellem disse yderpunkter. Ultralydstransduceren modtager signalerne retur fra vævet og sender disse til en computer i ultralydsapparatet som danner et to-dimensionelt billede på skærmen, blandt andet ud fra tidsforsinkelsen af de indkomne signaler. Dette billede kan betragtes som et snit ned i vævet. Tykkelsen af snittet er smallere end transducerens bredde oftest kun få mm. afhængigt af transduceren. Billedets bredde på skærmen svarer til transducerens lange side og er oftest 3-8 centimeter. Dybden af billedet kan varieres.

 

Valg af scanningsfrekvens og transducer

Scannningdybden afhænger i øvrigt af scanningsfrekvens, idet scanning med lav ’frekvens’ (2-6 Megaherz (Mhz)) trænger dybere ind i vævet. Til gengæld vil scanning med en høj frekvens (8-15Mhz) danne et ’bedre’ billede af de overfladiske hudnære strukturer.

Understående skema skitserer groft sammenhængen imellem dybde af scanning og frekvens.

 

Scanningsdybde (cm)

Optimal frekvens (Mhz)

0-2

10-18

2-5

7-12

5-8

5-8

8-15

3-6

 

De fleste moderne transducere har mulighed for valg af forskellige scanningsfrekvenser, dog således at ingen transducer kan dække hele spektret fra f.eks. 3-15 MHz.